Kranio-Sakral Terapi

Kropsholdning er centralt for vores sundhed, trivsel og velvære.

En dårlig holdning, en krum eller skæv ryg, eller et lændesvaj, påvirker din krop, din sundhed og dit velvære. Det gør det fordi de nerver der udgår fra rygsøjlen bliver klemt og fordi dine organer bliver forskubbet og trykket. Det kan være meget smertefuldt og har stor betydning for vores sundhed både på kort og lang sigt.


Jeg arbejder med:

  • Kranio-Sakral Terapi
  • Posturologi (kropsgenopretning)
  • Organmassage

Behandlingerne har det tilfælles at de alle, tager udgangspunkt i Kranio-Sakral Terapiens omsorgsfulde tilgang til kroppen og sindet. Kranio Sakral terapi er en blid og nænsom behandling, der arbejder med kroppens egen puls eller rytme: Kranio Sakral Rytmen. Den kan ligesom hjertets og åndedrættets puls, mærkes over hele kroppen.

Det er en dybt afslappende og lindrende behandling der giver ro, og kan hjælpe både voksne, børn og babyer.

Kranio sakral systemet består af kranie- og ansigtsknoglerne, korsbenet, bækkenet, membranerne omkring hjernen og hjernevæsken.

Kranieknoglerne kan normalt bevæge sig lidt i forhold til hinanden, og når de gør det, pumpes hjernevæsken rundt i hjernen og rygmarven mellem kraniet og korsbenet.

Opstår der spændinger, vil det medføre nedsat bevægelighed mellem knoglerne og kranie nerverne kan påvirkes. Dette kan have stor betydning for din sundhed.

Behandlingen arbejder med at afspænde og berolige dit nervesystem, og at løsne op for spændinger og blokeringer i kroppen. Med ganske lette tryk løsnes kranie knogler, membraner, bindevæv og muskler.

Kranio Sakral Terapi er effektivt ved blandt andet:

  • Stress og Udbrændthed

  • Anspændthed og irritabilitet

  • Bekymringer og nedtrykthed

  • Søvnproblemer

  • For højt blodtryk

  • Hovedpine/ Migræne

  • Fordøjelsesbesvær

  • Svigtende koncentration

  • Indlæringsvanskeligheder

  • Piskesmæld

  • Ischias smerter

  • Smerter i nakke, ryg og lænd

Når du modtager en behandling ligger du på min behandlerbriks, eventuelt med et tæppe over dig. Du skal blot forholde dig roligt og afslappet, så din krop får de bedste betingelser for at give slip og restituere sig.

Behandlingen foregår i dit tempo og varer ca en time for voksne, og en halv time for børn.