Kranio-Sakral Terapi

Mine fysiske behandlinger har det tilfælles at de alle, tager udgangspunkt i Kranio Sakral Terapiens omsorgsfulde tilgang til krop og sind. Kranio Sakral terapi er en blid og nænsom behandling, der arbejder med kroppens egen puls eller rytme: Kranio Sakral Rytmen. Den kan ligesom hjertets og åndedrættets puls, mærkes over hele kroppen.

Kranio sakral systemet består af kranie- og ansigtsknoglerne, korsbenet, bækkenet, membranerne omkring hjernen og hjernevæsken.

Kranieknoglerne kan normalt bevæge sig lidt i forhold til hinanden, og når de gør det, pumpes hjernevæsken rundt i hjernen og rygmarven mellem kraniet og korsbenet.

Opstår der spændinger, vil det medføre nedsat bevægelighed mellem knoglerne og kranie nerverne kan påvirkes. Dette kan have stor betydning for din sundhed.

Behandlingen arbejder med at afspænde og berolige dit nervesystem, og at løsne op for spændinger og blokeringer i kroppen. Med ganske lette tryk løsnes kranie knogler, membraner, bindevæv og muskler.

 

Kranio Sakral Terapi er effektivt ved blandt andet: 

  • Stress og Udbrændthed

  • Anspændthed og irritabilitet

  • Bekymringer og nedtrykthed

  • Søvnproblemer

  • For højt blodtryk

  • Hovedpine/ Migræne

  • Fordøjelsesbesvær

  • Svigtende koncentration

  • Indlæringsvanskeligheder

  • Piskesmæld

  • Ischias smerter

  • Smerter i nakke, ryg og lænd

Når du modtager en behandling ligger du på min behandlerbriks, eventuelt med et tæppe over dig. Du skal blot forholde dig roligt og afslappet, så din krop får de bedste betingelser for at give slip og restituere sig.

Behandlingen foregår i dit tempo og varer ca en time for voksne, og en halv time for børn.


Stillepunkt

Stillepunkt er en afspændings teknik og grundstenen i Kranio Sakral Terapien.

Når vi er i stillepunkt er vi i en tilstand af dyb afspænding, en tilstand hvor kroppen og nervesystemet falder helt til ro. I stillepunkt har kroppen mulighed for at reparere og styrke sig selv, på sine egne betingelser.

Når vi ikke har det godt - for eksempel når vi har ondt, når vi oplever stress og chok, når vores krop "larmer" - så er vores krop i en tilstand hvor den ikke kan tage vare på sig selv.

Vores nervesystem er på overarbejde. Bevidst/ubevidst er vi hele tiden på vagt og klar til at håndtere de udfordringer vi oplever. Det er en krævende tilstand at være i og det kan vi ikke holde til i længden. Netop derfor er stillepunkt så vigtig og givende.

Når vi er i stillepunkt aktiveres vores parasympatiske nervesystem, vores afspændingsnervesystem. I denne tilstand får vores krop mulighed for at slippe spændinger, stress og ubalancer. Det vil føles som om kroppen og sindet falder til ro, du vil mærke en lethed og varme i kroppen og mange beskriver at de bagefter føler sig rolige, dybt afslappede, kvikkere og mere vågne.